Kvindeliv

Hvad skete der derhjemme, mens mændene drog på togt?

Vikingetiden var ikke kun sværd, skjolde og eventyr på havet. Bag hver gård, hver landsby og hvert skib fandtes et liv, der skulle fungere – også når mændene var væk.

Her stod kvinderne tilbage. De skulle få gården gennem vinteren, sørge for mad på bordet, passe dyr og børn, forarbejde uld og tekstiler og holde hverdagen kørende. Et hårdt arbejde, som var afgørende for hele samfundets overlevelse.

Denne weekend sætter vi fokus på kvindernes liv i vikingetiden.

Vi forvandler ‘langhuset og omgivelser omkring’, så gæsterne kan opleve hverdagen, arbejdet og håndværket på tæt hold. Gæsterne skal kunne mærke, hvordan dagene kunne se ud, når det ikke var kampen på slagmarken, men arbejdet hjemme, der fik og får samfundet til at hænge sammen.

For vikingetiden blev ikke kun skabt af dem, der drog ud.
Den blev også skabt af dem, der blev hjemme.

Lokation:

Langhuset.

Tidsrum:

Lørdag den 10. og søndag den 11. oktober 2026.

Beskrivelse (Vi søger (mest) kvinder og mænd til):
  • Madtilberedning – Vil du være med på madholdet?
  • Fra får til uld: Kan du Spinde, vævning
  • Håndarbejde: Kan du nålebinding, syning, brikvæve?
  • Håndværk: Vil du plantefarve, eller lavet andet håndværk med fokus på kvindelivet/kvindekriger?
  • Vikingebørn: Hvordan var børnene engageret i vikingelivet?
  • Den kloge kone med urter – Kender du noget til urter?
  • Ler og milebrænding: Vil du være med?

Mænd er naturligvis velkomne, men denne weekend indtager de rollen som træl, mens kvinderne har høj status. Vi opfordrer derfor mændene til så vidt muligt at være iklædt trælletøj og gå aktivt ind i rollen og formidlingshistorien.

Der er mulighed for overnatning, både i langhuset og i eget telt. Indlogering vil foretages fredag eftermiddag/aften.

Briefing lørdag morgen kl. 9.30.

Forplejning:

Der vil være morgenmad og aftensmad – 35 kr. pr. person
Morgenmad lørdag og søndag – Grød
Aftensmad Lørdag – Et festmåltid
Hvis der er rester tilbage, spises dette søndag til middag.

Arrangement tovholdere Gry og Diana

Tilmeld dig til Gry (Gry@trelleborgs-venner.dk) eller Diana (Diana@trelleborgs-venner.dk)

Oplys gerne, hvad du kan byde ind med. Vi fordeler „posterne“, så vi sammen kan formidle så bredt som muligt, hvad kvindeliv var – og kunne være – i vikingetiden.

S.U. senest d. 1 oktober 2026

Håber I vil være med ombord til at formidle noget nyt på Vikingeborgen Trelleborg

De største vikinge-hilsner
Gry og Diana

kvindeliv
Scroll to Top