Mjødbrygning ved Hedebyhuset

Mjødbrygning

Lørdag d. 18. oktober kl. 11.00-14.00

Mjødbrygning
Tilmelding:
Tilmelding til laugsformand (Ida Garsaae) pr. mail: ida.garsaae@gmail.com
Dato: Lørdag d. 18. oktober kl. 11.00-14.00 2025
Deltagere: op til 6 personer
Ansvarlige: Thomas Priiskorn, Preben Vind Søgaard og Ida Garsaae
Hvor: Hedebyhuset, Slagløse på Trelleborg
Gratis for medlemmer af Trelleborgs Venner

Kom og vær med til nogle hyggelige timer omkring bålet ved Hedebyhuset på Trelleborg.

Vi vil sætte to nye bryg med Mjødbryglaugets egen vildgær. Der vil også være gode snakke om, hvordan vi har eksperimenteret med at brygge mjød på en måde, der er vores bud på, hvordan det måske kunne have foregået i vikingetiden og før da.

Vi startede en vildgær på Vikingemarkedet i uge 29, hvor vi eksperimenterede med:

  • at varme vand med sten fra bål i et sulekar
  • at opstarte to mjødbryg med;
    a) BRYG 1 – med gærceller på en egetræsstav, der har været i et aktivt (lavet efter nutidige brygmetoder og betingelser) bryg
    b) BRYG 2 –  vi startede en vildgær op og startede bryg op med denne
  • at undersøge om bryggene kan klare at stå i en træspand med vokset hør mellem spand og låg og gære uden at gå i stå eller gå til
  • at undersøge om gærceller fra vores vildgærede bryg kan høstes med egetræsstave og brygges i nye bryg.

Det er denne vildgær vi vil forsøge med den 18. oktober.

Til de to nye bryg vil vi desuden tilsætte frugtsmag. Vi vil lave most af æbler, tilsætte dette til den ene bryg desuden vil vi lave saft af bær til det andet bryg.

Måske er det bliver muligt at smage på bryggene sat i uge 29. Disse vil dog ikke være færdiglagrede på dette tidspunkt.

OBS på at man IKKE får noget af produktet med hjem. Den gemmes til en særlig lejlighed i Trelleborgs venners regi.

Scroll to Top