Fælles Laugsdag lørdag den 6. april

Lørdag den 6. april holder vi igen fælles laugsdag på Trelleborg kl. 10-16. Sæsonen er startet, så det foregår nu i Slagløse, om end der vil være mulighed for, at \”de stillesiddende laug\” kan rykke ind i caféen, hvis det bliver meget koldt. Det foregår derfor også i dragt, dog skal nye uden dragt alligevel endelig dukke op, enten kan I låne af museet eller I er der bare i almindeligt tøj.

Vi brygger kaffe i vikingeloungen, hvor der også bliver serveret frokost kl. 12.30. I forlængelse af frokosten fortæller jeg kl. 13 om vikingetidens landbrug mv. med udgangspunkt i haven – Frejs Urtegård.

For at vi kan blive klar med haven og komme i gang med at så, vil jeg bede alle om at lægge en times arbejde der en gang i løbet af dagen. Bare henvend jer i haven, så skal I nok blive sat i gang.

Med vikingehilsen
Leif

Scroll to Top