Indkaldelse til årsmøde i Trelleborgs Venner

Der skulle have været årsmøde inden udgangen af november 2020, men grundet coronarestriktioner er det ikke tilladt at afholde et sådant arrangement foreløbig indtil udgangen af året. Den siddende bestyrelse fortsætter derfor indtil videre. Vi finder det realistisk, at der vil være åbnet så meget for samfundet til den tid, at vi kan indkalde til årsmøde for 2020 ifm. laugsdag lørdag den 6. marts kl. 13.00 på Trelleborg.

Dagsorden

1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslår Kristian Laugesen som dirigent

2. Valg af referent

3. Bestyrelsens beretning. Den skriftlige beretning kommer som et selvstændigt opslag og vil blive suppleret af en mundtlig beretning på årsmødet.

4. Godkendelse af det reviderede regnskab

5. Behandling af indkomne forslag.

Af historiske årsager fremgår foreningens relation til Vikingeborgen Trelleborg slet ikke direkte af foreningens vedtægter. De historiske forudsætninger gælder nu ikke længere og bestyrelsen foreslår derfor, for at tydeliggøre relationen, at nedenstående tilføjet til vedtægternes §2:

Den nu værende paragraf lyder:

§2. Formål

Den almennyttige forenings formål er at skabe interesse for og opretholde forbindelsen mellem den historiske vikingetid og personer der er interesseret i denne tidsperiode. Dette skal gøres igennem formidling og diverse arrangementer for at nære kommende og nuværende medlemmers interesse for museer, egnens og Danmarks kulturarv. Det er endvidere foreningens formål at lave forskellige historiske og eksperimentelle arrangementer for foreningens medlemmer.

Forslaget er efter andet punktum at indsætte:

Det er specielt foreningens mål at rekruttere og uddanne frivillige formidlere til museet Vikingeborgen Trelleborg.

6. Fremlæggelse af budget

7. Fastlæggelse af kontingent

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og kasserer Af den nuværende bestyrelse er Irene, Gøsta og Leif på valg. Gøsta og Leif genopstiller. Da Gwen stoppede rykkede Jacob fra suppleant til fuldgyldigt medlem, og han er dermed på valg og genopstiller. Anne er konstitueret kasserer og stiller ved årsmødet op som valgt kasserer. Af nye kandidater kendes på nuværende tidspunkt Maria Korreborg. Helge er nu suppleant og genopstiller til bestyrelsen.

9. Valg af suppleanter

10. Valg af revisor og revisorsuppleant Kristian genopstiller som revisor

11. Eventuelt

Scroll to Top