Vedtægter

Vedtægter Trelleborgs Venner

§1. Navn og hjemsted

Foreningens navn er Trelleborgs Venner. Foreningens hjemsted er Slagelse kommune.

§2. Formål

Den almennyttige forenings formål er at skabe interesse for og opretholde forbindelsen mellem den

historiske vikingetid og personer der er interesseret i denne tidsperiode. Dette skal gøres igennem

formidling og diverse arrangementer for at nære kommende og nuværende medlemmers interesse

for museer, egnens og Danmarks kulturarv. Det er specielt foreningens mål at rekruttere og uddanne frivillige formidlere til museet Vikingeborgen Trelleborg. Det er endvidere foreningens formål at lave forskellige

historiske og eksperimentelle arrangementer for foreningens medlemmer.

§3. Medlemskab

Som medlemmer optages personer såvel som foreninger der har samme interesseområde.

§4. Medlemskontingent

Medlemskontingentet fastsættes af årsmødet og gælder for kalenderåret, 1 januar til 31. december.

§5. Medlemskontingentets anvendelse

Medlemskontingentet anvendes til fremme af foreningens formål. Bestyrelsen beslutter hvorledes

kontingentet skal anvendes for den kommende periode og i overensstemmelse med

formålsparagraffen.

§6. Bestyrelsen

§6.1 Foreningen ledes af en bestyrelse på 5-7 medlemmer.

§6.2 Kassereren, der er en del af bestyrelsen, vælges direkte på generalforsamlingen. Kassereren er

på valg hvert år.

§6.3 Øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år, med 2-3 medlemmer i lige år og 2-3

medlemmer i ulige år.

§6.4 Der vælges 1-3 suppleanter.

§6.5 Bestyrelsen konstituerer sig umiddelbart efter årsmødet med formand og næstformand i sin

midte.

§6.6 Foreningen tegnes af formanden eller ved dennes forfald af næstformanden.

§6.7 En repræsentant fra Vikingeborgen Trelleborg kan – uden stemmeret – inviteres med til

bestyrelses- og årsmøder.

§7. Bestyrelsen opgaver og forretningsorden

§7.1 Bestyrelsen skal sikre, at foreningen virker efter formålsparagraffen.

§7.2 Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden.

§7.3 Bestyrelsen fører beslutningsreferater af bestyrelsens møder.

§7.4 Bestyrelsen udarbejder budget for foreningens indtægter og udgifter. Budgettet skal afspejle

foreningens formål. Budgettet for det kommende år fremlægges på årsmødet jf. § 8.

§7.5 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen (inkl. formanden eller næstformanden)

er til stede. I tilfælde af stemmelighed gør formandens eller, i dennes fravær, næstformandens

stemme udslaget.

§7.6 Ved økonomisk forpligtelse af foreningen kræves formandens og kassererens underskrift.

Kassereren har prokura til at hæve nødvendige midler af foreningens konti.

§8. Årsmødet

§8.1 Foreningens højeste myndighed er årsmødet.

§8.2 Årsmødet afholdes hvert år i november måned.

§8.3 Bestyrelsen udsender med mindst 4 ugers varsel indkaldelse til årsmødet via foreningens

hjemmeside og/eller pr. mail til medlemmerne.

Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

4. Godkendelse af det reviderede regnskab

5. Behandling af indkomne forslag

6. Fremlæggelse af budget

7. Fastlæggelse af kontingent

8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og kasserer

9. Valg af suppleant(er)

10.Valg af revisor og revisorsuppleant

11. Eventuelt

§8.4 Forslag fra medlemmerne til årsmødet, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før

årsmødet.

§8.5 Stemmeberettiget på årsmødet er alle personligt fremmødte medlemmer på 15 år og derover,

som ikke er i kontingentrestance. Hvert medlemskab har én stemme uanset medlemskabets art. Der

kan ikke stemmes med fuldmagt.

§8.6 Alle beslutninger foretages med almindeligt stemmeflertal.

§8.7 Valgbar er ethvert medlem på 15 år og derover, der ikke er restance til foreningen.

§9. Vedtægtsændringer

§9.1 Vedtægter kan kun ændres på et årsmøde, hvor ændringsforslagene fremgår af dagsordenen.

§9.2 Vedtægtsændringer, vedtaget som beskrevet i §9.1, træder i kraft umiddelbart efter

vedtagelsen.

§10. Ekstraordinært årsmøde

§10.1 Ekstraordinært årsmøde kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis 20 %

af foreningens medlemmer fremsender skriftligt ønske til formanden.

§10.2 Indkaldelse skal ske med 4 ugers varsel via foreningens hjemmeside og/eller pr. mail til

foreningens medlemmer.

Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Eventuelt

§10.3 – §8.4 – 8.7 finder i øvrigt anvendelse på det ekstraordinære årsmøde.

§11. Regnskab

§11.1 Regnskabsperioden er fra den 1. november til den 31. oktober.

§11.2 Foreningen må ikke stifte gæld.

§11.3 Foreningens regnskab revideres af en revisor, der vælges for et år ad gangen.

§11.4 Der vælges én revisorsuppleant for et år ad gangen.

§12. Opløsning af foreningen

§12.1 Beslutning om opløsning af foreningen skal vedtages på to på hinanden følgende årsmøder.

§12.2 I tilfælde af foreningens opløsning anvendes foreningens midler til Slagelse Kulturråds

arbejde for øget kendskab til vikingeborgen Trelleborg.

Scroll to Top